Fint besøg fra Norge – møde med NNF

Repræsentanter fra Det Norske Naturistforbund (NNF) besøgte for nyligt Danske Naturister.  Her er lidt om hvordan dagen forløb:

NorgeNNFLørdag den 9. november 2013 havde Danske Naturister besøg af Norsk Naturistforbund.

Toril (leder af styret i NNF) og Dag (medlem af styret) havde indkvarteret sig på et hotel i København, hvor vi mødte dem og gik hen på en nærliggende café. Her orienterede Jens om Danske Naturister, herunder historien for vores stiftelse som forening, udvikling med lokalforeninger, nuværende medlemstal osv.

Thomas gik videre og orienterede i dybden om INF, situationen med DNU, vores medlemskort med INF-logo osv.

Toril fortalte om NNF: NNF omfatter 1700 medlemmer, fordelt på ni lokalforeninger. Strukturen ligner den danske, omend lidt omvendt, idet man i Norge betaler kontingent til sin lokalforening, og herfra går et fastlagt beløb til paraplyorganisationen NNF. Man kan således ikke være direkte medlem af NNF.

De tre naturistcentre Isefjær, Sjøhaug og Skovly fungerer som privatejede selskaber. NNF’s lokalforeninger er således fokuseret på lokale aktiviteter i svømmehaller og på strandene. Dag viste et par udgaver af det fælles norsk/svenske blad, som udgives fire gange om året. De mener, at et trykt blad foretrækkes af mange medlemmer.

Vi gik derpå nærmere i dialog om samarbejdet med Skandinavisk naturistportal, og hvad udsigterne til en fælles skandinavisk portal kunne være.

Der var siden en dialog om muligt nordisk samarbejde mellem unge, gerne i form af en weekend, hvor unge kunne mødes – et sted i Skandinavien.

Toril og Dag deltog om aftenen i kurbad i Frederiksberg Svømmehal.

Danske NaturisterI Danske Naturister er vi meget glade for besøget, som vi håber kan blive starten på et godt og resultatrigt samarbejde i årene fremover.

Du kan læse mere om Norsk Naturistforbund på http://www.scandinavianaturist.org/NNF/

 

 

Om Danske Naturister

Danske Naturister er Danmarks største naturistforening med omkring 1200 medlemmer. Foreningens hjemmeside er www.naturister.dk hvor alle kan finde uddybende information om naturisme og foreningens aktiviteter
Dette indlæg blev udgivet i Om naturisme. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>